Anmeldelse af Brahms Requiem koncerten i Roskilde Domkirke den 24. marts 2004

Koncerten i Roskilde Domkirke blev anmeldt af Dagbladet / Roskilde udgave, den 25. marts 2004 i 2. sektion side 2, af Claus Røllum-Larsen, der skrev følgende:

Redelig og smuk Brahms opførelse

Det var svært ikke at genkalde sig opførelsen i Roskilde Domkirke af Johannes Brahms' Ein deutsches Requiem for godt og vel et år siden, da man i aftes samme sted genhørte værket i en amatøropførelse med Copenhagen Oratorio Choir, Gl. Holte Koret, Københavns Ungdoms Symfoniorkester og dirigenten Torsten Mariegaard.
Sidste år var det Sjællands Symfoniorkester og Det Kgl. Operakor, der under ledelse af Helmuth Rilling forløste Brahms' gribende værk på en måde, så man desværre havde en fornemmelse af kun at have været i omkredsen af værkets udstråling; helt inde i dets spændingsfelt kom man kun i indledningssatsen og de fremragende soloafsnit. Rilling lod musikere og især kor tordne i en sådan grad, at intimiteten og det ligefremme i det musikalske udtryk gik fløjten.
Torsten Mariegaard havde - for at sige det lige ud - selvfølgelig ikke de kunstneriske ressourcer til sin rådighed, som Rilling havde, men han disponerede over et velspillende orkester og et udmærket syngende kor, som - hvis man så bort fra de virkelig seje fugapartier og de lange dynamiske opbygninger - havde et godt overskud at give af.		   Der er klangligt noget utroligt tilfredsstillende ved et kor, som ikke er trimmet i en eller anden bestemt retning, men som på en naturlig måde klinger ærligt og dækkende i opførelsen af et værk, som netop fokuserer på de i egentligste forstand menneskelige aspekter af livet og døden.
Koret formåede fuldstændig overbevisende at fremføre de vægtige tekster, så de blev vedkommende. God støtte fik koret af orkestret. Nogle få steder kunne træblæserne måske være dæmpet en smule, men generelt var klangen og balancen udmærket.
Der knytter sig altid store forventninger til solisterne i Brahms' requiem, og heldigvis var både Marthe Werring, sopran, og Per Høyer, baryton, gode valg til partierne.
Marthe Werring forlenede den underskønne 5. sats med en klanglig bredde, som var i overensstemmelse med opførelsens karakter.
Per Høyer disponerede sin indsats fint med dramatiske opspændinger og smukke forsonende afsnit. Enhver, der gik fra denne opførelse, må have haft fornemmelsen af at have været tæt på Ein deutsches Requiem. Meget mere kan man ikke forlange.